person holding white dandelion flower

Pollen-allergi

posted in: Hudpleje | 0

Pollen-sæsonen er igen over os og i år har jeg været hårdt ramt fra starten af. Årsagen er, at jeg ikke tidligere har set mig selv som pollen-allergiker og derfor ikke har tænkt over forebyggende tiltag, behandling og adfærd for at komme det i forkøbet.

Derfor kunne årets første birkepollen lave et bagholdsangreb på mig og især mine øjne. Det har derfor været en svær uge at komme igennem (uge 15, 2023), da jeg blev særdeles hårdt ramt. Men i alt elendigheden ligger der altid et guldæg gemt, hvis man er i stand til at se det.

Gevinsten var en masse læring og erfaring på egen krop om pollen-allergi og måder hvorpå det kan forebygges og håndteres.

Hold øje med pollen-niveauerne

Det er vigtigt at være velinformeret og på forkant med antallet af pollen i luften. Derfor skal du holde øje med disse data på din telefon, iPad eller PC jævnligt, så du ikke bliver overrasket af de små drilske pollen-partikler.

Astma-allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag.

Det gør de ved deres at tilbyde information om den aktuelle pollen-status og en masse gode artikler og viden om pollen-allergi.

Du kan se den aktuelle pollen-status her.

Appen Pollental viser det samme som hjemmesiden, men i et design der passer til telefonens skærm. Det er en gennemført app med et flot og intuitivt design, samt henvisninger til både telefon hotline og en masse viden om pollen og allergi. Dog er er et grundlæggende problem med de informationer der gives omkring den aktuelle pollen-status.

Der laves hver dag pollentælling i Viborg og København, som danner grundlag for de varsler og tal som både app og hjemmeside baserer sig på. Så med mindre at du bor i nærheden af en af de to målestationer, vil pollentallene ikke være retvisende, da pollenniveauerne kan være svinger meget efter hvor du bor i landet. Det er derfor at jeg ikke vil anbefale at man bruger de tal som der angives, ligesom at pollenkalenderen i år (2023) ikke har været retvisende for hvornår birke-sæsonen startede. Det blev bekræftet af personalet på astma og allergi Danmarks hotline, da jeg ringede til dem i forbindelse med, at jeg blev hårdt ramt af birkepollen, selvom at den jf. hjemmesiden ikke burde være sprunget ud endnu.

Air-quality.com

Hvis man vil holde øje med pollental og forurening i luften vil jeg på baggrund af egne. erfaringer klart anbefale Air-quality.com og deres app AirMatters. Det er en international hjemmeside som samler data fra alle verdens lande og for danmarks vedkommende bruger de data fra Institut for Miljøvidenskab på Århus Universitet. De benytter desuden målinger og modelleringer af forventede pollenniveauer fra den Europæiske pollendatabase, samt det Svenske Miljøinstitut.

Nedenfor kan du se skærmbilleder fra AirMatter-app på telefon og apple watch, da jeg fik et kraftigt anfald af pollen-allergi. Desværre viste Astma og Allergi Danmarks app Pollental, at birk var udenfor sæson og ikke aktiv, hvilket ikke var korrekt. Jeg skal hilse at sige, at mit ansigt og særligt øjnene talte et andet sprog!. Derfor stoler jeg ikke længere på appen Pollental og derfor kun bruger og anbefaler appen AirMatters.


Den Europæiske pollendatabase

Den Europæiske pollendatabase er særligt interessant, da de har et stort netværk af pollen-analyse stationer og siden 1988 har indsamlet disse data. Det gør dem i stand til at lave præcise forudsigelser om forventede pollen-koncentrationer i dit lokalområde.

Netværket dækker 38 lande og mere end 600 målesteder. I øjeblikket er op til 400 af disse målesteder aktive. Op til 226 forskellige aerobiologiske partikler vurderes, herunder særligt relevante pollen- og svampesporer som er relevant for pollen- og svampesporeallergikere. EAN har 200 registrerede brugere og de er som udgangspunkt samtidig dataleverandører. Anvendelsen af ​​den europæiske pollendatabase følger princippet: Hvem leverer data, har lov til at bruge data.

Data bruges af fagpersoner med speciale i luftbårne partikler og allergi til at skabe prognoser, statistikker og tendenser om pollenspredningen i Europa. For øjeblikket bruger prognosemodellerne SILAM, MACC og COSMO-ART også EAN-pollendata. Selve databasen er den største, ikke-kommercielle pollendataindsamling i verden.

EAN-databasen er det grundlæggende værktøj til pollenprognoser og dermed uundværlig for polleninformationsservice i hele Europa. Udviklingen af ​​hjemmesider og apps med præcise pollendata, bl.a. de europæiske belastningskort, pollendagbogen for pollenallergikere og den personlige polleninformation ville ikke have været mulig uden den europæiske pollendatabase.


Hold luften i din bolig pollenfri

For at holde pollen-partikler ude af dit hjem er der flere ting du selv kan gøre. Det handler om at tænke lidt teknisk på udfordringen og forestille sig hvordan de små pollen kommer ind og opfører sig i luften i dit hjem.

Gode råd som at lufte ud om aftenen eller efter regnvejr er en god start. Men for at fjerne pollen som er sluppet ind i dit hjem kan man med fordel købe sig en luftrenser. Det er en maskine som aktivt renser luften ved at filtrere dem gennem et meget finmasket filter.

Vi har hjemme hos os købt en luftrenser fra Ikea og en sensor i samme serie. De virker sammen med Ikeas hub Dirigera og derved kan du holde øje med luftkvaliteten og styre luftrenseren på flere smarte mådervia en app på din telefon.

Ikea Vindstyrka – Luftkvalitetssensor

Denne lille og faktisk ret flotte sensor står i vores stue, så vi hele tiden kan hølde øje med temperatur, luftfugtighed, antal ultrafine partikler og niveauet for flygtige organiske stoffer. Disse data kan vi også følge med i via Ikea´s app Smart Home.

Man kan ogå tage den med sig på rejser, ud i haven eller bare ind til én som bor i indre København, for at se de ultrafine partikler fra dieselrøg, brandeovne og dele af pollen.

Ikea Starkvind – Luftrenser

Til at rense luften bruger vi Ikea´s luftrenser Starkvind, som også er tilsluttet Ikea´s Dirigera hub, så også den kan tyres og overvåges via app på ens telefon.

Luftrenseren er i et flot diskret design og er nærmest lydløs, når den kører på de laveste indstillinger. Selv på laveste indstilling renser den 50 kubikmeter luft i timen og på de højeste indstillinger kan den rense op til 290 kubikmeter i timen.

Man kan via appen indstille den til at kører efter et tidsskema eller starte og stoppe ifølge hvor solen står og og går ned. Jeg har indstillet vores luftrenser til at køre på laveste indstilling om dagen og skrue lidt op om natten, men stadig uden at vi kan høre den i soveværelset. Desuden er den indstillet til at skrue op til ca. 190 kubikmeter i timen når vi ikke er hjemme, så man altid kommer hjem til et hus med ren luft.

Beregning af evnen til at rense luften i vores hus viste at den med alene med laveste- og nat-indstillingen renser ca. 1550 kubikmeter luft i døgnet. Det betyder, at den kan rense 6 gange så meget luft som der er i vores hus i døgnet og dermed effektivt fjerne pollen og andre små partikler fra luften i vores bolig, uden at støje eller forbruge ret meget el.

Nedenfor kan du se støj og rense-evne for luftrenseren. Bemærk at tallene er med indsat gas-kulfilter, som tager lugte og dampe, men som til gengæld nedsætter flowet. Derfor er den rensede mængde luft en del højere end de angivne mængder, hvis man udelukkende kører med det medfølgende partikelfilter.

Test af luftrenseren hos Forbrugerrådet i Danmark.