Mælk og eksem

posted in: Fremhævet, Kost | 0

Mælkeprodukter giver mig eksem og derfor er det vigtigste i min kost, at jeg undgår alle former for fødevarer, som indeholder mælkeproteiner. Mælk er anerkendt som allergifremkaldende med symptomer såsom opkastning, astma og ikke mindst eksem. Derfor skal det også altid stå på varedeklarationen om der er mælk eller bestanddele af mælk i et fødevareprodukt.


Mælkeprodukter er f.eks. fløde, ost, yougurt, men også alle de fødevarer som har ingredienser der indeholder mælkeproteiner.

Mit forhold til mælk ændrede sig efter en længere periode med alvorlig eksem. Det var her at jeg første gang begyndte at søge efter andres erfaringer med kostændring, som en måde at behandle atopisk eksem på.

Jeg faldt over dette indlæg på netdoktor.dk fra 2012, hvor en fyr beskriver, hvorledes en ændring i kosten har fået hans eksem til at forsvinde.

Motiveret af udsigten til et eksemfrit liv stoppede jeg derfor med at drikke mælk og undlod ligeledes at spise produkter som indeholdt mælkebestanddele. Det resulterede i at min eksem nærmest forsvandt og for at teste om det virkelig var mælken som var problemet, foretog vi derhjemme nogle ganske uvidenskabelige tests med mig som forsøgskanin. Testen gik ud på at jeg i én uge undlod alle former for mælkeprodukter for så at indtage mælk på ugens sidste dag. Resultatet var hver gang, at eksemen kom igen og altid først som en kriblende fornemmelse i huden der efter en dags tid blev til synligt eksem.

Som alternativ til mælk bruger jeg havredrikken fra Naturli’. Til kaffen og i madlavningen bruger jeg nu udelukkende Naturli’ Barista havredrik. Hvis man bruger havredrik på müsli eller bare til at drikke, så er det bedst at købe de almindelige versioner af havredrikken. Dermed er jeg nu så heldig at müsli nu noget jeg igen kan spise med havredrik på. Havredrik har den fordel, at holdbarheden er meget lang og den holder sig frisk i åben tilstand, så længe den er i køleskabet. Efter en ferie er den åbne havredrik i køleskabet på arbejdet stadig helt fin.

Farvel til halsbetændelse

Da jeg drak mælk havde jeg halsbetændelse hver vinter. Det var et tilbagevendende fænomen og hvis man én gang har haft halsbetændelse, så ved man hvor smertefuldt det kan være. Derfor blev jeg meget lettet, da jeg efter første mælkefri vinter ikke havde haft halsbetændelse.


Mælkeproduktion udleder meget CO2

Produktionen af mælk udleder væsentlig mere af den klimaskadelige drivhusgas CO2.

En af de største klimasyndere i Danmark er landbruget og her udgør mælkeproduktionen en meget stor del af den samlede udledning

Selv de dårligste producenter af for eksempel sojamælk udleder færre drivhusgasser end de bedste mælkebønder i verden

JOSEPH POORE, MILJØFORSKER, UNIVERSITY OF OXFORD

Heldigvis er der godt nyt i form af klimavenlige alternativer til mælk. Disse produkter indeholder i stedet for komælk soya, havre eller ris.

Plantebaserede drikke har en væsentlig lavere klimabelastning end komælk.

Læs mere om emnet på DR i denne artikel.


Mange meninger om mælk

Der er mange meninger om mælk og om det er sundt eller skadeligt. Det er op til den enkelte at vurdere hvad de mener om mælk. Disse to hjemmesider repræsentere hvert sit ringhjørne i debatten:

Mejeri.dk

Mejeriforeningens hjemmeside, som er positiv i forhold til mælk.

Komælk.dk

Hjemmeside lavet af læger, som er kritiske i forhold til mælk.

Foredrag med MD Neal Barnard om mælkeindustrien og mælkens indflydelse på vores sundhed

The Magnificent Milk Myth … Debunked | Brooke Miles | TEDxWilmington


Salget af mælk er nedadgående

Tryk på billederne fra hjemmesiden Coopanalyse.dk for at komme til undersøgelserne.