For mig er det sådan, at der er en sammenhæng mellem for meget sukker og efterfølgende udbrud eller forværring af mit eksem.
I den antiinflamatoriske kost er sukker en af de største syndere, idet det påvirker blodsukkerniveauet og bugspytkirtlens insulinproduktionen. Hvis ikke kroppen konstant regulerer blodets indhold af sukker med insulin er resultatet beskadigelse af kroppens celler.
Denne undersøgelse er lavet af forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet og viser at sukker har en destruktiv og inflamatorisk virkning på kroppens celler. Studiet viser, at eksem ofte er et resultat af inflammation i kroppen og derfor er det en god idé at reducere sit sukkerindtag mest muligt.
På nettet læser man ofte at sukker kan være dårligt for personer med eksemhud. Nedenfor er en typisk beskrivelse af hvordan sukker kan lave problemer i kroppen og særligt gå ud over huden.
Læs mere om kost og eksem i bogen Eczema Healing Guide, som du finder på forsiden af eksemfri.dk.
Eller i artiklen Sund vægt, også her på siden.
Sugar affects your skin in three significant ways:
- It Spikes Insulin: high levels of sugar cause insulin spikes and those can trigger an inflammatory immune-system response just like cat hair or the synthetic perfume in your cosmetics. And while you might find you have an immediate reaction to sweets or sugary drinks that manifests itself as itchiness and redness, high amounts of sugar in your diet can also exacerbate chronic inflammation, meaning that the problem drags on long-term.
- It Affects Gut Flora: a diet high in sugar knocks the healthy balance of flora in your gut out of whack, because it encourages the growth of harmful sugar-loving yeasts etc. That also reduces the absorption of the healthy nutrients your body needs and affects the efficiency of the immune system, so that the body struggles to respond appropriately to triggers, again leading to chronic inflammation.
- It Ages Skin: the higher the glucose levels in the blood, the more the body produces substances called AGE (advanced glycation endproducts) which prevent the skin from repairing and regenerating itself as well as it could. This could mean that skin damage from scratching at eczema patches takes longer to heal, and that the skin barrier is less effective than it could be, letting in allergens and losing moisture, leading to – you guessed it! – yet more itchiness, dryness and cracked skin.
Alternativer til sukker
Der findes flere gode alternativer til sukker. Personligt har jeg prøvet Stevia og Sukrin Gold, som jeg bruger i bl.a. kaffedrikke, ingefærte, chia-grød og andre steder, hvor jeg tidligere ville have brugt sukker.
Sukrin Gold er helt klart min favorit. Den ligner farin i farve og konsistens, ligesom den har smagen af karamel, dog ikke i så høj grad som rigtig farin. Der er stort set ingen kalorier i og vigtigst af alt, så giver Sukrin Gold ikke en stigning i blodsukkeret. Dermed undgår du et ”sugar-high” efterfulgt af et ”sugar-crash”, samtidig med at kroppen ikke udskiller insulin i blodbanen. Forskning har vist, at det ikke er selve sukkeret som er skadeligt, men til gengæld kroppens insulin-reaktion der skader helbredet. Derfor kan sukker på lang sigt føre til insulin-resistens, også kaldet type-2 diabetes.
Sukrin Gold
Sukrin Gold indeholder kun 8 kcal pr. 100 gram. Det giver en sødere og mere fyldig sukkersmag end almindelig Sukrin. Det har samme sødningsgrad som brunt sukker, er af 100% naturlig oprindelse og indeholder kun ca. 1 kalorie pr. teske (5 g).
Sukrin Gold er baseret på erythritol, tagatose og steviaglycerider i en perfekt sammensætning for optimal smag uden mange kalorier. Indtag af fødevarer, der indeholder erythritol (Sukrin) i stedet for sukker begrænser stigningen i blodsukkerniveauet i forhold til sukkerholdige fødevarer. Indtag af fødevarer, der indeholder erythritol (Sukrin) i stedet for sukker, bidrager ligeledes til at vedligeholde mineraliseringen af tænderne.
Med Sukrin Gold får du et sødemiddel, som
- indeholder få kalorier
- ikke skader tænderne
- smager og ser ud som sukker
- er 100% naturligt – du finder det blandt andet i frugt
Sukrin Gold kan købes mange steder f.eks. i supermarkedet, matas og helsekostbutikker. Prisen for 500 gram er ca. 80 kr (matas), men findes ofte på tilbud i Netto til langt lavere pris.
På diabetes-forenings hjemmeside kan du læse meget mere om alternativer til sukker.
Kræft elsker sukker (insulin)
Kræft elsker sukker og sukker elsker kræft. Er det ikke bare sødt? De to skaber en farlig tilstand i kroppen – fordi sukker (glukose) får mange typer kræft til at vokse hurtigere.
Forskere har længe vidst, at forskellige kræftformer opsuger glukose som en svamp. Den tyske fysiolog Otto Warburg opdagede, at tumorer optager glukose med en hastighed, der er 20-50 gange højere end normale celler. Det sikrede ham Nobelprisen i 1931 for sin forskning i stofskifte.
Undersøgelser tyder på, at det ikke så meget er mængden af glukose i blodbanen, der fremmer kræft, men niveauet af insulin. Dette hormon bliver lavet i bugspytkirtlen og regulerer sukkerindholdet i blodet. Insulin kan omdanne glukose til øjeblikkelig energi og hjælper din krop med at lagre det i fedtcellerne og musklerne. Så når du spiser søde sager, stiger dit blodsukker; dette får din bugspytkirtel til at sige: “Hey! vi skal lave mere insulin!” Insulin fortæller cellerne at de skal lukke glukosen ind, enten for at blive brugt med det samme eller gemt i muskler, fedtceller og leveren.
Hvorfor optager kræft-tumorer mere glukose? Hovedårsagen er, at insulin kan tænde for glukosetransporterne (proteiner på cellemembraner, der transporterer glukose ind i cellerne). De svarer til dem i leveren, musklerne og fedtcellerne. Tilstedeværelsen af disse glucosetransportører på tumorceller er delvist reguleret af insulin. Det er derfor, det er vigtigt at fokusere på mængden af insulinen i blodbanen.
Forskeren Cantley begyndte at studere insulinreceptoren i 1980’erne, da han var på fakultetet ved Harvard University. Et par år senere opdagede han et enzym kaldet phosphoinositide-3-kinase (PI3K). Det signalerer til cellerne, at insulin er til stede og får cellerne til at åbne for ventilen, der lukker sukker ind. Normalt udfører PI3K et godt og vigtigt arbejde ved at hjælpe celler med at overleve, vokse og formere sig. Men nogle gange går det skævt. Ved type II-diabetes bliver denne PI3K-vej sløv, så cellerne ikke reagerer korrekt på insulin og bliver insulinresistente. Men i kræftcellerne, selv hos en person, der er insulin-resistent, gør PI3K sit arbejde lidt for godt. Det får glukose til at strømmer ind, tumorceller spiser løs af sukkeret og vokser hurtigere.
I mange kræftformer, de såkaldt sukkerelskende kræftformer (ikke alle kræftformer er afhængige af sukker, men mange er det) er PI3K som en strømafbryder, der driver væksten. PI3K er det hyppigst muterede kræftfremmende gen hos mennesker. Det kan være involveret i op til 80 procent af kræfttilfælde, herunder brystkræft, blærekræft og visse hjernetumorer.
Hvad kan vi bruge denne viden til?
Dette fortæller os, at vi nok skal prøve at holde insulinniveauet så lavt som muligt. Særligt hvis man har kræft og ønsker at forhindre tumoren i at vokse. Vi kan holde kosten under kontrol og træne for at holde glukoseniveauet og insulinniveauet lavt. Så har vi en meget bedre chance for langsommere vækst af en eventuel tumor.
Eller endnu bedre: Hold insulinniveauet så lavt som muligt, uanset om du har kræft eller ej. Dette er en stærk potentiel kræftforebyggende mekanisme. Reduktion af forarbejdet sukker i kosten kan vise sig at være endnu vigtigere for kræftforebyggelse end man tidligere troede.
Kan vi lære at bruge kræftens søde tand som et våben ?
Forskning har allerede ført til udviklingen af flere PI3K-hæmmende lægemidler: Idelalisib, godkendt af FDA i 2014 til behandling af lymfom og leukæmi, og Alpelisib, godkendt i 2019 til behandling af brystkræft med mutationer i PI3K. Forskere mener også, at ændring af kosten til en diæt med lavt sukkerindhold er vigtig. Men den bør også være lav i andre kulhydrater, såsom f.eks. hvidt hvedemel, som ligeledes kan få blodsukkeret til at stige.
I en forskningsartikel fra 2018, offentliggjort i Nature, viste forskere effekten af en kulhydrat-reduceret kost i mus. Ved at begrænse kulhydrater og dermed holde insulinniveauet lavt, reagerede kræft-tumorer meget kraftigere på lægemidler, der allerede er godkendt til at behandle sygdommen. Tumorer man aldrig før havde været i stand til at skrumpe hos mus, kunne man nu formindskes med en diæt med et lavt glukoseindhold.
Henvisning til artikel om kræft og sukker.