Vegansk Havre Cousine

Vegansk madlavningsfløde – Naturli´ Havre Cousine

Nu er Naturli´ kommet med deres veganske madlavningsfløde Cousine, eller som de kalder det “Vegansk havredrik til madlavning”.

Når man forsøger at undgå mælkeprodukter i madlavningen mangler man nogle gange et produkt som har samme virkning og smag som fløde. Derfor er Naturli´Cousine til os der ønsker at spise en kost der er med til at holde huden eksemfri. Prisen er omkring en 20’er for en halv liter i de fleste dagligvarerbutikker.

Når man kigger lidt nærmere på ingredienserne er det tydeligt at der er flere ting i vi normalt ser i en havredrik. Det er for at give den en rund mundfølelse ligesom fløde og til det har de brugt forskellige veganske proteinkilder og olier.

Min erfaring med produktet er rigtig god. Jeg bruger den i kylling-karry-retter, sauce, sammenkogte retter og alle de steder hvor man normalt ville bruge en madlavningsfløde. Den er dog ikke tilsat mel, hverken hvede eller majs. Så hvis du vil have en jævnende effekt kan du med fordel blande Cousinen med mel inden du hælder den i retten. Efter et kort opkog vil du opleve samme virkning som en almindelig jævner.

Sundere og mere holdbar

Hvis man forsøger at holde vægten og ikke ønsker for mange kalorier i maden, så er vegansk madlavningsfløde også et bedre alternativ. Karolines 8% madlavningsfløde indeholder 480 kalorier, hvorimod Cousinen kun indeholder 170 kalorier pr. 100 gram. Hvis man vælger Karolines madlavningsfløde 15%, så når vi helt op på 710 kalorier.

Og de gode nyheder stopper ikke her. Cousinen holder sig nemli’ lang tid i køleskabet og her er vi igen langt foran de normale madlavningsfløder. En almindelig madlavningsfløde kan holde sig 2-3 dage på køl, hvorimod Cousinen kan holde sig 4-5 dage. Min erfaringer dog at den er ligeså robust i holdbarhed som havdredrikke, dvs. at man ikke skal være bekymret over at bruge den et godt stykke tid efter den anbefalede holdbarhed, så længe at den hele tiden har været på køl.

Læs om flere gode eksemvenlige mad-produkter og mine yndlings opskrifter her.